Guide til træsorter til trækonstruktion

Referencedata om densitet, styrke, hårdhed og naturlig holdbarhed for de træsorter og konstruerede træprodukter, der oftest anvendes til facader, beklædning, konstruktionstræ og indvendige overflader. Samlet til arkitekter, bygherrer og projekterende.

Nåletræ

"Nåletræ" betyder botanisk set træ fra nåletræer, ikke nødvendigvis fysisk blødt — lærk er for eksempel stærkere end mange løvtræsorter.

Træsort	Latinsk navn	Densitet (kg/m³, 12%)	Janka-hårdhed (N)	Bøjningsstyrke MOR (MPa)	Holdbarhed (EN 350)	Typisk anvendelse
Rødgran	Picea abies	405	1,680	63.0	4 – lidt holdbar	Konstruktioner, limtræ, indvendig beklædning, møbler
Skovfyr	Pinus sylvestris	550	2,420	83.3	3–4 – moderat til lidt holdbar	Konstruktioner, gulve, vinduer, behandlet udvendigt træ
Europæisk lærk	Larix decidua	575	3,290	90.0	3–4 – moderat holdbar	Facader, terrassebrædder, stolper, bådbyggeri
Douglasgran	Pseudotsuga menziesii	510	2,760	86.2	3–4 – moderat holdbar	Bærende konstruktioner, bjælker, facader, krydsfiner
Ædelgran	Abies alba	415	1,420	66.1	4–5 – lidt eller ikke holdbar	Konstruktioner, krydsfiner, indvendig finish, papirmasse
Vestamerikansk red cedar	Thuja plicata	370	1,560	51.7	2 – holdbar	Facader, saunaer, udvendig beklædning, træspån

EN 350-holdbarhedsklasse: 1 = meget holdbar, 5 = ikke holdbar. Gælder hovedsageligt kerneved; splintved er generelt ikke holdbart. Densitet og mekaniske værdier kan variere ±10% afhængigt af vækstforhold og fugt. Til konstruktionsprojektering anvendes styrkeklassen for sorteret træ (f.eks. C18 eller C24).

Løvtræ

Træsort	Latinsk navn	Densitet (kg/m³, 12%)	Janka-hårdhed (N)	Bøjningsstyrke MOR (MPa)	Holdbarhed (EN 350)	Typisk anvendelse
Stilkeg	Quercus robur	675	4,980	97.1	2–4	Gulve, møbler, trapper, udvendige detaljer, tønder
Europæisk ask	Fraxinus excelsior	680	6,580	103.6	5	Gulve, møbler, værktøjsskafter, sportsudstyr
Europæisk bøg	Fagus sylvatica	710	6,460	110.1	5	Møbler, trapper, gulve, bøjede komponenter
Vortebirk	Betula pendula	640	5,360	114.3	5	Krydsfiner, møbler, gulve, drejede komponenter
Rødel	Alnus glutinosa	535	2,890	91.4	5 (holdbar ved permanent nedsænkning)	Saunaer, indvendig beklædning, møbler, krydsfiner
Bævreasp	Populus tremula	450	1,650	62.0	5	Saunabænke, indvendig beklædning, tændstikker, emballage

Konstruerede træprodukter

Materiale	Typisk densitet (kg/m³)	Styrke / stivhed	Fugtbestandighed	Hovedanvendelse
Gran-krydsfiner	≈460	Middel; stærkere langs overfladefinerenes fiberretning	EN 314-2 klasse 3-lim fås	Vægge, tage, gulve, emballage
Birkekrydsfiner	≈680	Meget stærk og stiv, godt skruegreb	Udvendig lim fås; beskyt kanter	Møbler, transport, gulve, forskalling
OSB/3	600–680	Konstruktionsplade; styrke afhænger af retningen	Kan bruges under fugtige forhold, ikke vandtæt	Vægge, tage, undergulve
MDF	650–800	Ensartet, let at bearbejde; middel styrke	Standard til tørre områder; MDF.H til fugtige	Møbler, døre, malede og fræsede dele
LVL	≈510	Meget stærk i hovedretningen; LVL 32–48	Normalt i beskyttede konstruktioner	Bjælker, stolper, overliggere, gulvelementer
CLT	≈490	Bærende massivtræspanel	Anvendelsesklasser 1–2; kræver vejrbeskyttelse	Vægge, gulve, tage, trapper
Limtræ	430–500	GL24: bøjning 24 MPa, MOE ≈11.5 GPa	Indvendigt og beskyttet udvendigt	Bjælker, stolper, buer, lange spænd

Krydsfiner klasse 3-lim = fugtbestandig limning, ikke at en ubelagt plade kan stå udendørs på ubestemt tid. CLT, LVL og limtræ er bærende konstruktionsmaterialer — brug producentens ydeevnedeklaration til projektering.

Træ anvendt i facader, beklædning og offentlige bygninger skal ofte opfylde krav til brandreaktion. Læs, hvordan SPFR100 opnår EuroClass B-s1,d0 på træ →